Mål, toldsatser og teknologi: Tre udfordringer i forsyningskæden i 2026
Artiklen er oversat til spansk direkte fra artiklen på Monte e Freitas’ hjemmeside af Sara Monte e Freitas
For ledere inden for forsyningskæden betyder »business as usual« én ting: en stadigt stigende uforudsigelighed.
Allerede i årets første måned trådte en ny runde af Trumps toldtariffer i kraft, på baggrund af vedvarende geopolitisk ustabilitet over hele verden.
Det, der tidligere blev beskrevet som »hidtil uset«, er nu blevet hverdagskost.
Måned efter måned, år efter år er usikkerhed en del af jobbet.
Selvom denne usikkerhed gør det vanskeligt at komme med konkrete forudsigelser, hvilke generelle tendenser vil sandsynligvis præge branchen i det kommende år?
Og hvordan kan ledere inden for forsyningskæden forberede sig?
1. Mål:
Målene for forsyningskæden forventes at blive mere ambitiøse i år.
Finansafdelingerne kræver omkostningsbesparelser, driften har brug for kortere leveringstider, og salgsafdelingen kræver garanteret lagerbeholdning – ofte alt på én gang.
Det betyder, at ledere inden for forsyningskæden bliver bedt om at præstere mere med færre ressourcer, samtidig med at de skal håndtere transportørernes punktlighed, der i 2025 nåede et historisk lavpunkt.
Konkurrencen er ekstremt hård, og det bliver stadig mere almindeligt, at virksomheder mister kunder og kontrakter på grund af forsinkede eller upålidelige leverancer.
Især har den stigende volatilitet øget presset på ledere inden for forsyningskæden for at diversificere deres leverandørnetværk og dermed mindske afhængigheden af en enkelt leverandør og den dermed forbundne risiko.
Derfor har ledere inden for forsyningskæden brug for et solidt kendskab til transportmuligheder, handelsruter og markedstendenser for at kunne afgøre, hvordan disse mål skal nås.
At opnå konkrete forbedringer afhænger dog af, at man råder over data om forsyningskæden, der er Uafhængig, sammenhængende, standardiserede og nøjagtige.
Dette gør det muligt at identificere, hvor der tabes penge, og hvor der er risici, f.eks. hvilke containere der gentagne gange udgør en risiko for at medføre liggeafgifter, og hvilke forretningsmæssige beslutninger der kan træffes for at forbedre marginerne og serviceniveauet.
2. Takster:
Toldhar allerede været et af de store samtaleemner i år.
Og uanset om det sker på Trumps initiativ (hvilket er mest sandsynligt) eller på initiativ fra andre lande, vil vi komme til at se endnu mere af disse tilfælde i løbet af det kommende år.
McKinseys årlige undersøgelse blandt ledere inden for globale forsyningskæder, der blev gennemført i december 2025, viste, at den største bekymring var »de mulige konsekvenser af told på mange af verdens vigtigste handelsstrømme«, og 82 % angav, at deres forsyningskæder er påvirket af nye toldsatser.
Told påvirker ikke kun handel med oprindelse i eller bestemt til USA;
Også andre lande og regioner indgår deres egne aftaler for at håndtere disse ændringer.
Og selv når aftaler er indgået, kan taksterne pludselig ændres igen, når et mål er nået, eller der opstår en ny uenighed.
I dette miljø, der er i konstant forandring, kan det føles som en kamp op ad bakke at være et skridt foran.
En bedre kontrol og overblik over de samlede data fra forsyningskæden, herunder transportørernes præstationer i forbindelse med transportkontrakter, kan dog afhjælpe dette pres ved at muliggøre mere velinformerede beslutninger og give forsyningskædeledere tillid til deres drift: Man ved præcis, hvad der er sket.
Den tillid giver lederne mulighed for at træffe hurtigere beslutninger og med større klarhed, hvad angår takster.
Det giver dem også tillid til, at de kan tilpasse sig situationer og finde løsninger på pludselige forandringer.
Omvendt bliver det vanskeligt at opretholde denne tillid, hvis man ikke har adgang til oplysninger som f.eks. forsendelsernes nøjagtige placering til enhver tid eller leverandørernes forskellige omkostninger i forhold til deres tidligere resultater.
Beslutningerne træffes i blinde, og det er netop dér, tolden kan blive et endnu større problem.
3. Teknologi:
Ledere inden for forsyningskæden står over for et paradoks: Der findes et enormt udvalg af teknologiplatforme på markedet, men vælger man den forkerte løsning, kan det forsinke driften med flere år.
Med lange implementeringstider, høje omkostninger og kompleks integration har teknologivalg aldrig haft så stor betydning.
Spørgsmålet er ikke længere, om man skal indføre ny teknologi, men hvordan man finder løsninger, der skaber målbar værdi uden at kræve flere års implementering eller forstyrre den eksisterende drift.
Den potentielle beslutningslammelse, der skyldes det store udvalg, kan forklare, hvorfor investeringerne i teknologi er ved at aftage (endnu et resultat fra McKinsey-undersøgelsen).
For ledere inden for forsyningskæden, der i forvejen står med overbebyrdede teams og igangværende implementeringsprojekter, ligger risikoen ikke blot i at vælge den forkerte platform, men også i de alternativomkostninger, der er forbundet med tid og ressourcer.
En 12-måneders implementering, der trækker nøglemedarbejdere væk fra den daglige drift, kan være mere skadelig end de manuelle processer, den har til formål at erstatte.
Spørgsmålet er så: Hvilken teknologi kan integreres uden at forstyrre driften?
De fleste forsyningskæder er ikke opbygget til at udnytte kunstig intelligens’ potentiale.
Data er isoleret i siloer, de er ikke standardiseret, teknologierne er ikke forbundet, oplysningerne opdateres ikke korrekt, og infrastrukturen er ganske enkelt ikke rustet til at udnytte de muligheder, der findes i dag.
Agentbaseret AI og avanceret automatisering lover at skabe stor værdi, men hvis virksomhederne ikke råder over tilstrækkelig teknologi til forsyningskæden, der effektivt samler data og leverer analyser i realtid, vil fremskridt som AI-agenter ikke kunne levere resultater.
Disse teknologier skal integreres i et system, der allerede fungerer meget effektivt.
4. Aflastning af trykket:
Usikkerhed og forstyrrelser er en naturlig del af forsyningskæderne.
I det kommende år vil presset for at nå målene, håndtere ændrede takster og investere i teknologi, der skaber merværdi og ikke blot medfører yderligere forstyrrelser, være en af branchens vigtigste tendenser.
Det, der adskiller de ledere, der klarer disse udfordringer med succes, fra dem, der kæmper med dem, er ikke nødvendigvis budgettets størrelse eller teamets kompetencer.
Det er hurtigheden i beslutningsprocessen, understøttet af samlede data i realtid.
Kan du besvare vigtige spørgsmål på få minutter i stedet for flere dage?
Når toldsatserne ændres, kan I så straks vurdere, hvordan det påvirker varer, der er undervejs?
Når målene strammes, kan du så se, hvilke leverandører eller transportører der ikke lever op til forventningerne?
Og når I vurderer ny teknologi, kan I så skelne mellem platforme, der kan integreres hurtigt, og dem, der kræver flere års implementering?
Dette kræver ikke, at man udskifter eksisterende systemer eller iværksætter omstillingsprojekter, der tager flere år.
Det handler snarere om at sammenkoble de data, der allerede findes, men som i øjeblikket ligger spredt på forskellige transportørportaler, speditørers regneark og i e-mail-korrespondance.
Presset vil ikke forsvinde, men den klarhed, der skal til for at håndtere det, kan opnås.
