Mål, toldsatser og teknologi: Tre pres på forsyningskæden i 2026
Artikel oversat til spansk direkte fra artiklen på Monte e Freitas hjemmeside af Sara Monte e Freitas
For supply chain managers betyder "business as usual" én ting: en stadigt stigende uforudsigelighed.
Årets første måned var nok til, at en ny runde af Trump-toldsatser trådte i kraft i en kontekst af fortsat geopolitisk ustabilitet i hele verden.
Det, der tidligere blev beskrevet som "hidtil uset", er blevet almindeligt.
Måned efter måned, år efter år, er usikkerhed en del af jobbet.
Selvom denne usikkerhed gør det vanskeligt at lave konkrete forudsigelser, hvad er så nogle af de generelle tendenser, der sandsynligvis vil præge sektoren i det kommende år?
Og hvordan kan forsyningskædechefer forberede sig?
1. Mål:
Målsætningerne for forsyningskæden forventes at være mere krævende i år.
Finansteams kræver omkostningsreduktioner, driften har brug for hurtigere leveringstider, og salget kræver garanteret lagerbeholdning, ofte alt sammen på samme tid.
Det betyder, at forsyningskædechefer bliver bedt om at gøre mere med mindre, samtidig med at de skal håndtere transportørernes til tiden-rater, der nåede historisk lave niveauer i 2025.
Konkurrencen er ekstremt høj, og det bliver stadig mere almindeligt, at virksomheder mister kunder og kontrakter på grund af forsinkede eller upålidelige leverancer.
Især har den stigende volatilitet øget presset på forsyningskædeledere til at diversificere deres leverandørnetværk og dermed reducere afhængigheden af en enkelt leverandør og den tilhørende risiko.
Derfor har forsyningskædeledere brug for en solid forståelse af transportmuligheder, handelsruter og markedstendenser for at kunne bestemme, hvordan disse mål kan nås.
Opnåelse af konkrete forbedringer afhænger dog af at have data fra forsyningskæden, der er Uafhængig , ensartet, standardiseret og præcis.
Dette gør det muligt at identificere, hvor penge går tabt, og hvor der findes risici, såsom hvilke containere der har en tilbagevendende risiko for at generere demurrage-omkostninger, og hvilke forretningsbeslutninger der kan træffes for at forbedre marginer og serviceniveauer.
2. Toldsatser:
Toldsatser har allerede været et af de store samtaleemner i år.
Og uanset om det er på Trumps initiativ (højst sandsynligt) eller på initiativ af andre lande, vil de være et emne, vi vil se endnu mere af i løbet af det næste år.
McKinseys årlige undersøgelse af globale forsyningskædeledere, udført i december 2025, afslørede, at den største bekymring var "den mulige indvirkning af toldsatser på mange af verdens vigtigste handelsstrømme", og 82 % angav, at deres forsyningskæder er påvirket af nye toldsatser.
Toldsatser påvirker ikke kun handel med oprindelse i eller bestemt for USA;
Andre lande og regioner er også ved at indgå deres egne aftaler om at håndtere disse ændringer.
Og selv når aftaler er indgået, kan toldsatser pludselig ændres igen, når et mål er nået, eller en ny tvist opstår.
I dette konstant skiftende miljø kan det føles som en opadgående kamp at være et skridt foran.
Større kontrol og synlighed over aggregerede forsyningskædedata, herunder transportørernes præstationer knyttet til transportkontrakter, kan dog afhjælpe dette pres ved at fremme mere informerede beslutninger og give forsyningskædeledere tillid til deres drift: Du ved præcis, hvad der er sket.
Den tillid gør det muligt for ledere at træffe hurtigere beslutninger og med større klarhed vedrørende tariffer.
Det skaber også overbevisningen om, at de kan tilpasse sig situationer og finde løsninger på pludselige ændringer.
Omvendt, hvis oplysninger som den nøjagtige placering af forsendelser til enhver tid eller leverandørernes forskellige omkostninger sammenlignet med deres præstationshistorik ikke er tilgængelige, bliver det kompliceret at opretholde denne tillid.
Beslutninger træffes blindt, og det er dér, toldsatser kan blive et endnu større problem.
3. Teknologi:
Forsyningskædeledere står over for et paradoks: Der er et enormt udbud af teknologiplatforme på markedet, men at vælge den forkerte løsning kan sætte driften tilbage i årevis.
Med lange implementeringstider, høje omkostninger og kompleks integration har teknologiske beslutninger aldrig haft så stor vægt.
Spørgsmålet er ikke længere, om man skal implementere ny teknologi, men hvordan man identificerer løsninger, der giver målbar værdi uden at kræve flere års implementering eller forstyrre eksisterende drift.
Den potentielle lammelse i beslutningstagningen som følge af så mange muligheder kunne forklare, hvorfor teknologiinvesteringerne aftager (endnu et fund fra McKinsey-undersøgelsen).
For supply chain-chefer, der allerede styrer overbelastede teams og igangværende implementeringsprojekter, er risikoen ikke blot at vælge den forkerte platform, men også alternativomkostningerne i form af tid og ressourcer.
En 12-måneders implementering, der trækker nøglepersonale væk fra den daglige drift, kan være mere skadelig end de manuelle processer, den har til formål at erstatte.
Spørgsmålet bliver: hvilken teknologi kan integreres uden at forårsage driftsforstyrrelser?
De fleste forsyningskæder blev ikke bygget til at udnytte potentialet i AI.
Data er isoleret i siloer, de er ikke standardiserede, teknologier er ikke forbundet, information opdateres ikke korrekt, og infrastrukturen er simpelthen ikke forberedt på at udnytte nutidens muligheder.
Agentisk AI og avanceret automatisering lover at skabe stor værdi, men hvis virksomheder ikke har tilstrækkelig forsyningskædeteknologi, der effektivt forener data og leverer realtidsanalyse, vil fremskridt som AI-agenter ikke være i stand til at levere resultater.
Disse teknologier skal integreres i et system, der allerede fungerer med høj effektivitet.
4. Aflastning af trykket:
Usikkerhed og forstyrrelser er en iboende del af forsyningskæder.
I løbet af det kommende år vil presset for at nå mål, håndtere ændrede tariffer og investere i teknologi, der tilfører værdi og ikke yderligere forstyrrelser, være en af branchens største tendenser.
Det, der adskiller de ledere, der håndterer dette pres med succes, fra dem, der kæmper, er ikke nødvendigvis budgettets størrelse eller teamets kapacitet.
Det er hastigheden i beslutningstagningen, understøttet af ensartede data i realtid.
Kan du besvare kritiske spørgsmål på få minutter i stedet for dage?
Når tariffer ændres, kan I så straks vurdere effekten på lagerbeholdningen under transport?
Når målene strammer, kan du så identificere, hvilke leverandører eller transportører der præsterer under niveau?
Og når man evaluerer ny teknologi, kan man så skelne mellem platforme, der integreres hurtigt, og dem, der kræver flerårige implementeringer?
Dette kræver ikke udskiftning af eksisterende systemer eller iværksættelse af transformationsprojekter, der tager årevis.
Det kræver snarere at forbinde de data, der allerede findes, men som i øjeblikket er spredt mellem transportørportaler, speditørregneark og e-mailkæder.
Presset vil ikke forsvinde, men den klarhed, der er nødvendig for at imødegå det, er opnåelig.
