Romaner er min yndlingsform inden for litteratur. Jeg kan lide dem, fordi karaktererne gennem en historie vokser, lærer og ofte bliver bedre versioner af sig selv.
Jeg mener, at vi bør stræbe efter det samme i vores personlige og professionelle liv. At tro, at der ikke er noget tilbage at lære, stagnerer og svækker os i stedet for at give os mulighed for at fortsætte med at udvikle os.
Jeg har været med ERA Group i over 20 år, og jeg lærer stadig: fra nyankomne, fra dem, der er gået på pension eller har taget andre veje... hver oplevelse lærer mig noget og giver mig nye grunde til at være entusiastisk omkring det, jeg laver.
Jeg tænker på Elizabeth Bennet fra Stolthed og fordom. Det, der gør hende til en af mine yndlingskarakterer, er hendes evne til at genkende fejl, revurdere information og transformere sig selv. Hendes selvkritik tillader hende ikke at forblive fanget i sin stolthed, hun forstår, at det at indrømme fejl er den eneste måde at overvinde dem på.
Lizzy stræber ikke efter at være perfekt. Hendes indledende stædighed forvandles ved at integrere hendes intuition: hun bevæger sig fra "intellektuelle" og overfladiske vurderinger til mere omfattende. Fra mit synspunkt er det dér, hendes styrke ligger: i at forstå, at forbedring ikke er en endestation, men en konstant proces med tilpasning og læring.
Jeg ser det samme hos mine kolleger hos ERA. Selvom vi bringer en masse erfaring ind i hvert projekt, har vi, når vi starter et nyt, mulighed for at lære og vokse. Det kan virke "velkendt", men der er altid en ny vinkel. Og vi forstår, at det er i den søgen, at vi kan tilføre værdi.
Inderst inde nyder jeg at tænke på, at slutninger aldrig er helt lukkede. Det værdifulde er at lade sig overraske ved hver genlæsning.
Det samme gælder for livet og forretningen: det vigtige er at se på vejen fra et andet perspektiv for at finde nye svar.
Og du... Hvilken historie ville du genlæse (eller se igen) i en søgen efter at opdage noget anderledes undervejs?
