Akakte samtaler om Avance
Der er elementer inden for omkostningsstrukturen, der har noget til fælles.
De tilhører ikke nogen bestemt.
De er ikke nogen enkelt afdelings ansvar.
Driftsafdelingen bruger tjenesten. Finansafdelingen betaler fakturaerne. Indkøb griber ind, når det er nødvendigt. Men ingen styrer det rigtigt. Og sådan går årene.
Hver afdeling træffer små beslutninger. En ny leverandør på en fabrik. En serviceydelse, der er indgået kontrakt med marketingafdelingen. Et værktøj installeret af IT. Med tiden bliver denne udgift en del af omkostningsstrukturen, som om den var permanent.
Ikke fordi nogen besluttede at beholde det sådan. Men fordi det går på tværs af flere teams og ender med at blive styret operationelt. Intet virker problematisk. Indtil nogen tager et grundigt kig. Og det er dér, velkendte ting begynder at dukke op: for mange leverandører til den samme service, forskellige priser inden for den samme virksomhed, kontrakter, der fornyes uden gennemgang, duplikerede værktøjer, overlappende forsikringsdækning.
Det er ikke et forhandlingsproblem. Ikke fordi det blev gjort dårligt. Men fordi ingen så på det store billede.
Og det er her, problemet normalt opstår. Det handler ikke om prissætning. Det handler om, at denne udgift ikke styres som en kategori. Når en udgiftspost ikke har en klar ejer, mangler den også strategisk gennemgang. Og når det sker, stopper den med at blive gennemgået.
Og i mange tilfælde er det netop dér, noget interessant opstår. Avance end det så ud til.
