De økonomiske og samfundsmæssige vilkår for virksomhederne er i øjeblikket under hastig forandring. Mange er ikke i stand til at følge med denne udvikling. Dette er en af de vigtigste konklusioner i undersøgelsen "Krisestyring og ledelseskultur – hvordan virksomheder håndterer krisen", som er gennemført af ERA Group samarbejde med den tyske forening for materialestyring, indkøb og logistik (BME). 189 virksomheder besvarede spørgsmål Om os de aktuelle kriser har ændret deres forretning, og hvilke foranstaltninger de træffer som følge heraf.
De traditionelle ledelsesmønstre er stadig fremherskende
"Undersøgelsen viser, at når en krise først er overstået, fortsætter størstedelen af virksomhederne med at arbejde efter traditionelle mønstre," siger Matthias Droste, Country Manager DACH hos konsulentfirmaet ERA Group DACH) GmbH. De traditionelle mønstre dominerer ledelseskulturen. Ledelsesværktøjer, der er afgørende for succes, såsom deltagende ledelse og evaluering af nye produkter eller alternative forretningsmodeller, er stadig ikke udbredt.
Store krav til den øverste ledelse
Den nuværende situation er en udfordring for topledelsen. Droste: »Kravene til kommunikations- og beslutningsevne samt fleksibilitet er steget markant.« Desuden angav 72 procent af mellemlederne, at de følte sig overvældede, når de skulle træffe beslutninger under tidspres.
Begrænset investering i kriseforebyggelse
"Kun hver anden virksomhed har virkelig draget lære af kriserne og udledt foranstaltninger heraf," siger Droste. For eksempel har 50 procent af de adspurgte virksomheder stadig ikke etableret et robust krisestyringssystem, og kun en tredjedel har nedfældet de erfaringer, der er gjort under kriserne, i retningslinjer og manualer. Desuden er krisestyring endnu ikke forankret i virksomhedsstrategien hos mere end halvdelen af virksomhederne. Droste: "Dette er bestemt grund til bekymring i lyset af de udfordringer, der ligger forude."
Operationelle foranstaltninger: det presserende før det vigtige
Droste: »De operationelle tiltag viser også, at virksomhederne fokuserer på det presserende og ikke nok på det vigtige.« Indkøb tilpasses kun langsomt; employer branding anvendes som den dominerende strategi mod mangel på arbejdskraft og kompetencer; og der er ikke gjort væsentlige fremskridt på digitaliseringsområdet.
